Bemægtigende teaterformer.

Skuespil og empowerment

Iscenesæt, skuespil og forvandl dit personlige, sociale og samfundsmæssige liv i samvirke med andre.

En række studie- og øvekredsforløb i bekræftende, inspirerende og bemægtigende (empowering) teaterformer.

Teatret har vidende eller uafvidende altid fungeret som en slags samfundets nar og magiker.

Det har på sin artistisk legende, drillende og tvetydige facon vist sprækker og dermed potentialer i en hvilken som helst tilsyneladende harmoni, i en hvilken som helst konflikt og i et hvilket som helst fastlåst system, og i den proces har en længsel mod en utopisk forvandling ligget som en mere eller mindre søvngængeragtig målsøgende eller bevidst reflekterende understrøm.

Somme tider har teatret overskredet narrens og magikerens rolle og er trådt i karakter som healer. Teatret har tilbudt sig til sit publikum, som en platform for refleksion og forvandling af selv og samfund.

Forumteateret, De Undertryktes Teater, er eksempel på et sådant empowermental teater.

Augusto Boal, udvikler, udøver og udbreder af Forumteatret, ”De undertryktes teater”:

”Skuespillere og ikke-skuespillere – vi er alle mennesker, vi er alle kunstnere, vi er alle skuespillere!

Ville det ikke være vidunderligt at se et dansestykke, hvor danserne dansede i den første halvdel, og i den anden halvdel viste tilskuerne, hvordan man danser? Ville det ikke være vidunderligt at se en musical, hvor skuespillerne sang i den første halvdel og hvor vi allesammen sang sammen i den anden halvdel?

Forestil dig en teaterforestilling hvori vi, kunstnerne, ville præsentere vores verdenssyn i den første halvdel, og i den anden halvdel ville tilskuerne skabe en ny verden, opfinde deres egen fremtid ved at afprøve deres egne muligheder.

Lad os, vi og dem skabe det - først i teatret, i fiktionen, for at blive bedre forberedt til bagefter at skabe det udenfor, for at ekstrapolere det ind i vores virkelige liv.

For mig er det sådan som magikere skulle være: Først skal de vise os deres kunster for at fortrylle os, derefter skal de lære os deres tricks. Det er også sådan kunstnere skulle være – vi skulle alle blive kunstnere og vi skulle også lære publikum, hvordan de kan blive kunstnere, hvordan skabe kunst, så vi alle kan bruge kunst sammen.

...vi er alle teater, selvom vi ikke laver teater.”

Min idé er at starte en række kurser, der henvender sig til menigmenneske, der interesser sig for at koble teater og personlige og samfundsmæssige forandringsprocesser.

Formålet med kurserne er, at deltagerne i kurserne afprøver, træner, udvikler og efterfølgende bruger og udbreder forumteaterlignende principper indenfor alle tænkelige sektorer i samfundet.

The Playing Society

The Fifth Society

Hunter /stone age agricultural industrial Information The Fifth Society
11000 BC 8000 bc. 1750 1970 2010

What to build Society on? experience, experience, capital, book knowledge, fantasy

How to cooperate? group, family, heirarchy, heirarchy, network

Who is the Hero? the elders, family, father, business, academics, storyteller

How and where to meet? The bonfire, the farm, the factory, konference hotel, internet

What bonds people together? rituals, the family, work, work, play

The fifth Society is here. A society where play bonds people together, where fantasy becomes the building materials of society, where people cooperate by networking, and the heroes are those who are communicators, and the community hall is the internet..

This is not wishful thinking of The Play Foundation but the model drawn up by international researchers in the the year 2000

The playing Society is here

Kursus: ”Når samarbejdet går som en leg ?!” (arbejdstitel)

Kan tilsigtede spil og lege med eksempelvist roller, arketyper, temperamenter og evner kvalificere og optimere mødelederes og mødedeltageres deltagelse i møder, samarbejde i teams og i andre grupper, gøre det på en respektfuld måde og i så fald hvordan?

Jeg har foreløbig følgende idé til, hvordan vi kunne strikke sådanne aftenskolekurser sammen.

Et idéal er, mindst 12 forskellige mennesker, melder sig til et sådant kursus, fordi de er personligt interesserede i at tænke leg ind offentlige og/eller arbejdsmæssige sammenhænge

Disse mennesker kunne så bistået af en eller flere inspirererede lærerkonsulenter, som led i undervisningen, holde fiktive eksperimentelle møder ud fra de problemstillinger og ønsker, de kendte til, altså som en slags rollespil beriget med enzymet, leg og spil. Dette for at prøve af og finde frem til de mest anvendelige og respektfulde enzymer i en given sammenhæng. James´”metaspil” er fundet til en sådan sammenhæng.

Efterfølgende kunne de gå tilbage til egne møder og teams og der præsentere "at lege sig igennem møder”, og prøve dem af i virkeligheden sammen med relevante parter.

De kunne derefter igen vende tilbage til aftenskolen med deres erfaringer i en videreudvikling af samarbejdsoptimerende spil og lege.

Jeg tænker det altså som et slags forskende forløb, hvor den enkelte deltager har mulighed for tage kritisk stilling til forskellige fremgangsmåder og også selv at komme med ideer til lege og spil, hvor legen netop ikke skal ses som ekspertstyret møde- eller adfærdsteknik, men tænkes ind i en demokratisk struktur, hvor dialog og forskellighed er en kvalitet.

Altså man kan ikke uddanne sig til supervisor eller en anden slags dommer på et sådant kursus, hæ!

joining

Hi lisbeth checking it works good idea